Bøgebjerg strand, Nordfyn. 28. april 2008

Så sagde dmi.dk blæsevejr igen og turen gik til Bøgebjerg Strand nord for Kerteminde…. men, men, men… vi fik en lang næse (igen). DMI tog røven på os og ikke engang en kiter med gå-på-mod havde fået en succes ud af det med de 5-7 m/s det blæste.

Der blev dog skudt et par billeder og “Hos Per” grillbar i Munkebo kan godt anbefales 🙂

Apparat...

Læs mere

Skovkrogen mandag d. 21/4 – Rigtig sæsonstart!

Nu havde jeg jo tænkt mig at skrive hver gang jeg kom på vandet, og det var så allerede ved at smutte allerede i andet forsøg… men her et kort resume af sæsonstart på Fyn for mit vedkommende.

Mads og jeg kom alt for sent afsted fra Odense og endte i eftermiddagstrafikken. Apparatet meldte utroligt nok afbud pga. begyndende sygdom – så har man hørt den med 😉

Vi var først i Skovkrogen kl. 18 og det var hurtigt klart at det var de store sejl der skulle frem. To timer blev det til med 7.5 m2 og det var en halvfesen omgang for mit vedkommende. Lige i underkanten med vind og så sejlede jeg bare fesent her efter 4 mdr. pause 🙂 Og som lidt ekstra salt i såret kørte det bare meget bedre for Mads… øv 😉

Men trods alt var det godt at komme afsted, og det kan jo kun blive bedre…

Bork Havn – Windsurfing for begynderen

I bededagene (fredag d. 18/4 – søndag d. 20/4) gik turen til Bork Havn ved Ringkøbing Fjord. En lille familietradition opfundet af mormor 🙂

Bork Havn - Ingen vind med godt vejr

Bork Havn byder på noget af det mest begyndervenlige windsurfing man kan forestille sig. Fladt lavt vand, som regel vind (bemærk som regel!) og udlejning lige ved siden af vandet. Godt nok var der heller ikke særlig meget pust i år, men vi skulle jo ud og prøve. Svoger Mathias og lillebror Esben hoppede i dragten og lejede lidt udstyr hos Westwind.

Se lidt billeder fra turen her…

Læs mere

Så sker det måske alligevel!? AC/DC rygtes på banen igen!

Siden jeg var en bette knægt har jeg jo altid været mere end glad for AC/DC. Siden jeg købte min første elguitar – selvfølgelig en rød Epiphone-kopi af Angus Young’s Gibson SG – har jeg været tosset med deres kompromisløse boogierock.

I en musikalsk verden der ofte (næsten altid) er styret af pladeselskabernes salgsafdelinger hvor salgstal, marketing og “følgen med strømmen for at sælge mest” som regel er vigtigere end musikken, har AC/DC for mig altid stået for det modsatte.

Siden 1974 har de spillet de samme guitar power-chords,1/8 “pumpe-bas”, 4/4 “bum-tji-bum-tji” trommer og skrålet om sprut og damer… Det i en sådan grad at ingen når dem til sokkeholderne inden for denne stil. Sådan!!

Jeg var begyndt at frygte at de gik på pension inden jeg nÃ¥ede at se dem live, men nu siger rygtet så at der er et nyt album på vej og også en turné. Hvis det virkelig er sandt, er det et MUST SEE!

Som Ekstrabladet tidligere har skrevet i en anmeldelse:

Angus Young indtager balkonen og vandaliserer publikum i en legendarisk scene fra London, og tilsat sømands-charme og hår på alt andet end tungen vræler Bon Scott som en sindsforvirret sjuft.”

“Disc 2 huser 22 års eskapader med Brian Johnson, hvilket for længst er indfanget på et utal af andre live-dvd’er, men det er svært at få for meget af en mand, der ligner noget, som lige er faldet ud af en jordhule, hvorefter han fik udleveret kasket, cowboyvest og kondisko.”

hehe… jeg kan sgu ikke formulere det bedre selv 🙂

New Zealand – marts/april 2008

Så nærmer det sig slutningen på min rejse til New Zealand. Jeg rejste hjemmefra d. 12/3 og kommer hjem d. 6/4. Anledningen var dels at besøge Mette som arbejder i Auckland et års tid, dels at holde ferie og så ikke mindst for at se stedet.

Vi startede i Auckland på Nordøen et par dage hvorefter vi var på campingtur på sydøen og slutter af en uges tid i Auckland igen, da Mette skal arbejde igen.

Traditionen tro når jeg har slæbt min surftrapez og våddragt med til den anden ende af verden, har vejret og mulighederne for at komme på vandet selvfølgelig ikke været der… 🙁 Ingen vind, ingen udlejning, ingen bølger osv… det er utroligt! Nå, men lad det være sagt kort: Naturen er ganske enkelt helt fantastisk hernede! Det er vist ikke tilfældigt at Lord Of The Rings er optaget her…

Lake Pukaki - New Zealand South Island

Lake Pukaki med Mount Cook i baggrunden

Se lidt billeder ved klikke “Læs mere”

Læs mere