Windsurfing Bonaire

Så har Mads og Malene sgu bestilt billet til Bonaire. 3 uger i februar..  hmm…  jeg vil også med…

Her sidder vi bare og laver webshops – senest til forlaget Mrs. Robinson

Julemandssurf, rejser og Umbraco i Odense

Vi skal have arrangeret en form for julemandssurf her op til jul. Apparat, Mads og jeg har allerede snakket om det, og noget tyder på at det bliver en tur til Korshavn engang i december. På med det varmeste tøj og så ud og investere i et julemandssæt. Dvs. skæg, nissehue og så bukser og jakke…  sidste år kostede det vist 25 kroner i Tiger, men kvaliteten var også derefter.

Og hvad med rejser til udlandet her i den kedelige vinter..  nu har jeg jo fulgt lidt med i Runes skriverier fra Brasilien og det er sgu for fedt! Samtidig snakker Linda og Mikkel om Barbados i Februar, og Mads har luftet mulighederne for Bonaire… og så er der jo lige Australien i januar…  det kunne jeg godt tænke mig igen…

Og så lige et link til Umbraco udvikling i Odense på Fyn… Vi ses til julemands-surf!

Status 2009

Så har jeg lige siddet og talt sammen…  Jeg mener at jeg har været god til at opdatere bloggen/surfloggen hver gang jeg har været afsted, og et tjek viser nu at det er blevet til 31 dage på vandet i perioden fra ca. d. 15/4 – ca. d. 15/10. Dvs. 6 måneder med ca. 30 dage. Det er ca. en tur hver 6. dag…

Lagt sammen med mine 30 dage i Australien i januar/februar, vil jeg gætte på at det alt i alt er blevet til 50 dage på vandet.

2009 blev året hvor:

  1. Jeg for alvor fik prøvet kræfter med bølgerne. Først i Australien hvor jeg fik prøvet action ved bl.a. Corronation Beach, Geraldton og Lancelin
  2. Fik mit første bræt under 100 ltr. Et brugt JP Wave 2004 på 79 ltr.
  3. Fik skiftet siddetrapezen ud med en hoftetrapez
  4. Fik erfaring med Vesterhavet ved Blåvand
  5. Fik rigtig styr på jibes og fik lavet mine første duckjibes
  6. Præsterede at være 2 uger på Gran Canaria (september) uden en eneste dag på vandet! Det blæste ikke overhovedet!?

Samtidig blev det også året hvor den gamle HiAce blev skiftet med en nyere model 🙂

Meeeeen mon sæsonen er helt ovre? Jeg er sikker på at vi skal have arrangeret en gang julemandssurf i december! Og så ville jeg sgu gerne til Caribien eller Australien igen til januar/februar. Dog synes pengepungen og tiden at jeg burde lave noget andet….

4. oktober 2009 – Bøgebjerg

Det så ud til at blive vildt og voldsomt og også koldt. Bøgebjerg blev stedet, og Apparat og Aben var tidligt på pletten, da 1. herrer i FBKO skulle spille kamp kl. 14. Da vi ankom lignede brændingen næsten noget fra Vesterhavet, og de andre godt neopren-beklædte gutter sejlede med helt ned til 4.0. De mente dog at vinden var ved at løje af, så 4.7 blev monteret på 79 ltr.

Det viste sig undertiden at være lidt i underkanten, men det blev alligevel til et par gode timer. Første dag med hue og handsker og det var sgu blevet koldt 🙁 Kl. 12.30 måtte vi afsted til kamp, og det er helt sikkert at der skal gøres et eller andet med min hullede 5/3’er hvis jeg skal mere ud før næste sommer….

6. oktober – Windsurfing ved Slipshavn

VInd fra syd, tidligt mørkt = Slipshavn. Det tager ikke lang tid at komme derned, så afsted det gik. Ved Slipshavn var der kiteaction, og Mads mente at det helt sikkert ville være et hit at starte inde i det lille fesne område bag ved Hjemmeværnets flådestation…  shiiiiiit…  det er vist kun for kitere. Alt for lavt og fyldt med vindhuller…  nå, vi kom ud foran Nyborg havn og der var ikke vind nok…  den første time gik med at stå og hive i 6.2’eren og blive sur…  til sidst kom der lidt vind, men det var desværre ved at blive mørkt. I øvrigt første gang vi mødte Poul som var særdeles godt kørende mht. til freestyle-tricks.

28. september 2009 – Korshavn

Endnu en tur til Korshavn. Mads og Malene var klar og afsted det gik. Vi hoppede noget atypisk i vandet fra nordsiden, da der er et stort lavt område til Malene. Med 6.2 og 102 ltr. gik det derudaf. Somme tider noget ower-poweret, men okay. Dog blev vi nødt til at køre tidligt hjem, da jeg skulle ud og spille basketball.

Det var tydeligvis sidste dag med 2/3 mm og korte ærmer! Og så skulle vi lige hente Malene ovre ved campingpladsen 😉

Tirsdag d. 8. september

Var stadig på ferie i Blåvand, men med vind fra Sydvest så det ud til at jeg måtte til Hvide Sande og sejle på fjorden. Min trapezkrog var knækket, så jeg måtte en tur forbi Bork Havn og hente en ny, og derefter kørte jeg op til Hvide Sande Læs mere