Engang spillede vi poker – nu windsurfer vi?

Ja, det rammer da meget godt plet? Eller hvad? Men drengene er godt nok blevet kedelige – det er vist ikke kun windsurfing der tager tiden! Der skal købes huse, der skal arbejdes og der er sørme også en del der skal “yngle”. Hvad skal vi drengerøve gøre?

Tilbage i årene efter gymnasiet skal jeg love for at det hed poker og bajere hver torsdag, fredag og lørdag. Men det er i den grad gået i glemmebogen. De gamle poker regler er næsten glemt og bajerne er skiftet ud med rødvin af den rette årgang.. aahhhhhj?!

Faktisk var vi, her i omgangskredsen, med på poker før det blev hvermandseje – min morfar fortalte om hvordan de spillede poker i kældrene tilbage i 50’erne, og da Morten Monster for snart 15 år siden kom slæbende med den store “kortspillerbog”, så skulle det prøves. Jeg husker stadig stjernecitatet fra bogen dengang: “I poker er en sølvmedalje det værste man kan få”. Dengang var jetoner svære at skaffe, men i stedet blev der brugt små legoklodser. At smide “50 i potten” var dengang to “lego-stænger af toere”, og i stedet for at måle jeton-stakke, blev der målt i legostænger eller hoveder.

For 7-10 år siden skulle der studeres – og så gik “torsdags-gambling” desværre i glemmebogen. Og hvad så.. så blev internetforbindelser “med ild i” hvermandseje – og så hed det ellers online poker! Og alle ævlede og fortalte om alle de store gevinster. Og pludselig var matematik og statistik blevet hot?? Dåsen, Skyggen, Pimp H, Svindleren og alle de andre forklarede undertegnede (som ellers altid har været ganske god til de matematiske dicipliner) om alverdens ting og sager. Og forklarede mig at jeg spillede en fesen gang poker… tjaaa… der var langt mellem snapsene, og online poker fangede mig nu ikke helt.

Til gengæld, “hundeho’er”: Skal vi snart battle noget poker, hvor øllerne er med og kvinderne er derhjemme? Ja, det ER en udfordring! 🙂.

Kommentarer

2 kommentarer til “Engang spillede vi poker – nu windsurfer vi?”

  1. Stine skrev d. 24. oktober 2010 20:06

    overskrift om 5 år: Engang windsurfede jeg…..men så købte jeg et hus…;-)

    ….Tør øjnene tag en kiks….

    Undertegnede vil gerne blive hjemme ved køkkengryderne ligesom mormor i 50´erne….men jeg kan desværre ikke levere en mand der spiller….og det er en skandale, når han er gift med en kone der Æææælsker diverse brætspil..;-)

    ses. Kh Stine:-)

  2. Anders Lund skrev d. 25. oktober 2010 20:16

    hehe – jeg tørrer øjnene 🙂

    Nej ham Urten er ikke meget for computer- og kortspil…

    Ses!

Skriv en kommentar