Jeri og alle dyrerne + lidt windsurf update

I Jeri vandrer mennesker, dyr, knallerter og biler side om side i blødt varmt sand. Hele Jeri byen ligger ovenpå sand – der er sand overalt!!

(Skrevet af Anne)

På en gåtur på godt 400 mtr (afstanden fra vores skønne hotel og til den mega brede og unikke sandstrand.. – det er nu anne, der skriver ;-)) møder man bl.a. et par heste, en masse hunde i de særeste blandinger – ingen racer minder om nogen af disse indavlede lokale hunde. Hundene findes lige fra helt små med meget korte ben, store hoveder og kroppe til langbenede tynde høje hunde – men ens for dem alle er, de er meget søde, sjove og interesserede i vores mad. Man møder også katte og ikke mindst æsler, køer og vilde grise – især på stranden, hvor de går aftentur lige omkring solnedgangstid. Så sidder man der med sin caipirinha og nyder sin kæreste og stranden og pludselig vandrer to køer tæt forbi.. muuuhhhhh…

Min top 3 over kære dyr p.t:

  1. Lille bitte ”labrador” sort hundehvalp på en cafe på hovedgaden – leger og hopper og kan ikke komme op over kantstenene endnu hi hi, meget kluntet og legesyg.
  2. rød hankat på vores hotel, der fører lange samtaler med Antonio (en ansat) på hotellet.
  3. vild sort gris, der rendte rundt i paradis for den – mudder ved stranden.

Laguneturen til Tajajuba var en vildt sjov tur, hvor vi kørte i en Buggy – sådan en speciel bil lavet til at køre i sand og vand – og vi kørte derudaf i de vildeste omgivelser en times tid igennem strand og vand og sanddunes (KÆMPE sandklitter) indtil vi kom til en slags flod, hvor vi blev kørt op på en kæmpe tømmerflåde og tre mænd stod med træstave, som de stak ned i vandet og skubbede med, indtil vi nåede strandkanten på den anden side og fortsatte igennem små landsbyer med dyr og små træhuse.

Vi nåede frem til lagunen, og så skønt med ferskvand og fladt vand, tænkte jeg… skyndte mig at få mit 116 ltr bræt og min 3.0 i vandet og fik 3 gode ture, indtil vinden så lige synes, den skulle kaste mig over til modsatte kyst, hvor jeg battlede i to timer og fik 5 gode ture og et utal af styrt… jeg var hidsig hi hi, men strandstarten kom til at sidde fast efter 2000 af dem!!! Jeg blev herefter hentet af anders, som sejlede mit udstyr retur og serverede halvanden liter vand for mig 🙂
Lagunen bestod i øvrigt også af hængekøjer langs kanten og restauranter halvt ude i vandet, som serverede mad og drikke.

Nå, men de foregående to dage havde det blæst helt vildt, og jeg var ærlig talt pænt bange for vandet ved vores kyst – der var lidt fralandsvind og bølger og dybt… så jeg prøvede men var bange, og anders måtte hente mig, når jeg kom langt ud, fordi jeg ikke kunne snorestarte pga kæmpebølger.

MEN så skete det fantastiske så endelig i går – jeg fik den mest fantastiske dag på vandet!!!! Vinden var let, der var småskyet, og vi gik helt ned til venstre for hovedsurfområdet, hvor bl.a BRA250 lå og blærede sig med de vildeste freestylemoves.
Det er som om, at når man går et stykke ned langs kysten, så forsvinder de store bølger og bliver til store bløde områder, og vinden er mere sideshore, og ja så sejlede jeg ellers frem og tilbage vellykket i to timer – og til dem der har fuldt min angst for at komme i trapez (LM, Malene og Apparat), så kan jeg nu sige, at jeg er i den konstant, og at det faktisk nu kun fungerer med trapez, for så kan jeg meget nemmere styre sejl og bræt og vinden, og jeg er ved at være helt hjemmevant udi trapezstyrt.

Til sidst skal kort nævnes de lækre og billige restauranter (eller skal vi kalde dem lokale madmor med sin mand) som vi spiser på – det er nemt, billigt og hyggeligt.

Kommentarer

2 kommentarer til “Jeri og alle dyrerne + lidt windsurf update”

  1. Mads skrev d. 17. november 2010 16:52

    Godt at høre du har succes på vandet og i trapezen! 🙂

  2. Stine skrev d. 20. november 2010 21:48

    Det lyder til at I har det fantastisk…….0g med garanti en meget sød sort gris i har mødt:-) kh. Fra DK hvor det sner nogle steder

Skriv en kommentar